Nødvendige prisstigninger i café

Kære golfere & brugere af Vejen Golfklubs café.

Tusind tak for det forgangne år. Det har været en sand fornøjelse at være ”hjemme” igen. Her vil vi rigtigt gerne kunne blive en lang årrække endnu.

Det ser desværre økonomisk ud til at være lidt op ad bakke, medmindre vi som café bedre afspejler de priser, som man ellers ser i restaurationsbranchen.

Udgifterne er de samme som i resten af branchen, men priserne i caféen ligger stadig på samme niveau, som sidst vi slog dørene op for 8 år siden, og selv dengang lå vi et godt stykke under det generelle prisniveau.

Vi har lidt et større økonomisk tab på cafédriften i 2019, og vi vil gerne vende bøtten i 2020, således vi også kan åbne dørene i 2021 og så fremdeles.

Derfor stiger priser på vores menuer og drikkevarer ”desværre” således vores niveau afspejler restaurationsbranchen (Selvfølgelig stadig i den skarpe ende)

Ligeledes vil åbningstider for caféen blive reduceret/tilpasset, så de bedre afspejler det generelle kundeflow. Kan læses på Vejen Golfklubs hjemmeside fra 15. marts
De resterende dagstimer hvor caféen er lukket, vil der være mulighed for selvbetjening af drikkevarer og nyde kolde anretninger mod forudbestilling.

Vi håber inderligt på forståelse, og vi håber inderligt I stadig og på trods vil benytte caféen i samme omfang, som I altid har gjort. På forhånd tak

Med venlig hilsen

Bettina & Martin