Vejen Golfklub er lukket fra d. 18 marts
I forlængelse af gårsdagens pressemøde og regeringens nye tiltag sker der nu også yderligere stramninger for idrætten.
Som konsekvens deraf anbefaler DGU at lukke alle golfbaner, klubhuse og træningsfaciliteter fra d.d. og indtil videre frem til d. 30 marts.
Denne anbefaling og opfordring har VGK’s bestyrelse drøftet og valgt at tilslutte sig, hvilket betyder, at VGK lukkes ned fra d.d.
Vi er ikke hævet over hverken DGUs anbefalinger eller myndighedernes anvisninger, hvorfor vi har vurdereret at beslutningen desværre er nødvendig.
Omkringliggende golfklubber lukker ligeledes.
Golfsporten må vise samfundssind og tage et samfundsansvar, og gøre alt hvad vi kan i denne svære situation, og vi må alle huske på, at golf ikke er en nødvendighed om end yderst fornøjeligt.
Nogle vil argumentere for, at der fortsat kan spilles golf, da vi ikke nødvendigvis forsamles mere end 10 personer og golf spilles udendørs.
Selvom det er fristende at holde åbent for spil med en række restriktioner for at mindske smittespredningen, så mener vi ikke, at tiden er inde til at løbe denne risiko, men derimod følge regeringens og DGU’s anbefalinger, og herigennem bidrage til at mindske smittespredningen.
Det vil igen blive tid til golf, når situationen er under kontrol, men for nuværende indstilles vores fantastiske idræt til fordel for at støtte op om og tage et fælles ansvar for at mindske spredning af Coronavirus i Danmark.
Pleje af banen vil fortsat varetages men i tilpassede rutiner, der lever op til sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger.
Alle frivillige, medlemmer og gæster skal blive hjemme.
Kontorpersonalet arbejder hjemmefra.
Vi følger situationen nøje, og vil løbende tilpasse os regeringens og DGU’s udmeldinger.
Vi beklager naturligvis denne udvikling men finder desværre beslutningen nødvendig.
Du kan læse DGU’s opfordring her:
https://www.danskgolfunion.dk/artikel/coronavirus-dgu-anbefaler-golfklubberne-lukker-deres-klubhuse-golfbaner-og?fbclid=IwAR3nVP0RYNzeRUThSfxlCfMfOzAanld27duCNd3bfwjRX5TThOJ0w6AaDWc
Pas på jer selv og hinanden.
På vegne af bestyrelsen
Golfmanager
Torben Kastbjerg
tlf. 61752050