Nyhedsbrev uge 25

  • Nyhedsbrev uge 25

    Klubturnering Profil Optik 28 den.  Juni 
    Næste klubturnering i Vejen Golfklub spilles søndag den 28/6-2020.
    Profil Optik v/Anne og Finn Heiredal er sponsor for turneringen, som afvikles med gunstart kl. 8.30.
    Turneringen afvikles på en sådan måde, at vi lever op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.                                                       
    TILMELDING er åben nu i Golfbox – sidste tilmeldingsfrist er 24/6-2020.

    4. division
    Vejen Golfklubs ny oprykkede 4. divisionshold spillede de to første matcher i Danmarksturneringen her i weekenden.
    Lørdag den 13. juni var Kolding modstanderne på udebane i Varde.
    Langt de fleste kampe var helt jævnbyrdige, og føringen skiftede undervejs flere gange. Først på det allersidste hul i den samlede match – og på det allersidste put blev det afgjort, at Vejen blev vinder 7 – 5, og dermed indtjente de første 2 matchpoint. Følgende spillere vandt point til sejren: Mikkel Schelde Hansen, Simon Petersen, Thomas Sørensen, Christian Damm og Christoffer Thøgersen.
    Søndag den 14. juni dystede Vejen mod Varde på Birkemoses bane.
    I den første halvdel af matchen var Varde foran i stort set alle matcher, og det lagde op til et stort nederlag. Efterhånden fik flere af Vejens spillere dog fundet deres allerbedste spil frem og fik indhentet noget af Vardes føring. Matchen endte med, at Varde og Vejen delte point i stillingen 6 – 6.
    Dermed fik Vejen det 3 matchpoint på kontoen i denne weekend, og det er allerede nu en realitet, at Vejen ikke kan komme i nedrykningsfare – uanset de kommende matcher. Det glæder os rigtig meget, at vi kan stabilisere vores 2. hold i 4. division.
    I matchen hentede Anders Astrup, Mikkel Schelde Hansen, Christoffer Thøgersen og Christian Damm point til holdet.


     
    2. division
    Vejens 2. divisionshold er sikret en sæson mere.  I fjor rykkede Vejen GK op i 2. division igen, efter ét års fravær – og efter en lang og hård weekend er holdet som minimum sikret at blive i 2. division til næste år.
    Lørdagens kamp blev spillet i Varde GK, mod Breinholtgaard. På papiret en svær modstander, men efter et par tætte foursomes, stod der 4-2 til Vejen inden frokost. Sejre til hhv. Sebastian Bendtsen og Jakob Gilling, samt Rasmus Schelde og Dan Jensen, og et nederlag til Thomas Jensen og Malte Vesterbæk. 
    Desværre tippede kampen under singles, og Breinholtgaard sejrede knebent med 10-8. Jakob Gilling og Dan Jensen vandt som de eneste deres singles. 
    Søndagens kamp blev igen spillet i Varde GK, denne gang mod Jelling.
    En meget vigtig kamp, der kunne afgøre en del af næste års skæbne. Endnu en gang var Vejen foran 4-2 efter foursomes, og havde et godt udgangspunkt inden eftermiddagens singler.
    Sebastian Bendtsen og Jakob Gilling, samt Rasmus Schelde og Dan Jensen vandt igen deres foursomes, men Torben Kastbjerg og Malte Vesterbæk tabte efter en fin fight mod Jellings stærkeste foursome. 
    I singlerne var Malte Vesterbæk erstattet af Thomas Jensen, og han kvitterede med spille uafgjort i første match.
    Dermed skulle der i de sidste 5 singler blot 5 point til, så var sejren i hus.
    Torben Kastbjerg fik vendt sin match rundt og vinder på hul 17, flot sejr, og resten af holdet kæmpede det bedste de havde lært, og endte med at slå Jelling 13-5!
    Dan Jensen, Jakob Gilling og Sebastian Bendtsen vandt også deres singler.
     I sidste spillerunde kan Vejen stadig nå at spille sig til evt. oprykningsspil, dette kræver dog at resultaterne flasker sig – men målsætningen om 2. division i 2021 er indfriet!

    Seniorer
    Vejen har i weekenden spillet 2 af 3 kampe i den indledende pulje. Med uproblematiske sejre på 11-3 over Vejle og 12-2 over Ølgod venter nu den afgørende kamp om puljesejren mod Odense Eventyr. Dette bliver en kamp mod et helt anderledes stærkt besat hold.
    Vinderen af denne kamp kvalificere sig til oprykningsslutspillet.

    Comments are closed.