Nyhedsbrev uge 17

 

DGU har i denne uge opdateret deres anbefaling. I den nye anbefaling udgår tidligere anbefaling om, at spille med fast spillemakker eller fra samme husstand. 
Klub i klub kan derfor nu starte op men foreløbig kun med løbende start. Sammenkomst forbuddet over 10 personer skal naturligvis respekteres. Præmieoverrækkelser mv. skal vente til senere på året. 

Vi har nu haft en hel uge hvor vi har haft åbent for træningsfaciliteter og vi åbner for tilmelding af prøvemedlemmer, så kender du nogen der går og overvejer golf, så er det nu de kan komme i gang med 3 måneders prøvemedlemsskab.

Vi har fået gang i træningen igen, dog under restriktioner om ikke at være mere end 9 deltager og det er gået over alt forventning.
Begyndertræning er mandag kl. 10.00 – 11.00 & 18.00 – 20.00. Tirsdag fra 18.30 – 20.00. Deltagelse i træning skal derfor fortsat ske til Torben på mail manager@vejengolfklub.dk  eller på telefon 61752050

Privatundervisning ved Torben er også åbnet op. Du kan booke via golfbox, tlf. 61752050 eller manager@vejengolfklub.dk

Toiletterne i forbindelse med bagbygning og på hul 4 er åbne igen. De bliver i denne tid rengjort alle hverdage og der skal lyde et KÆMPE tak til vores rengørings team som gør et stort stykke arbejde.
Synes du også det er dejligt med en rent toilet – og har tid og lyst til at give et nap med, så hold dig endelig ikke tilbage men skriv eller ring til os på kontoret.
                                         
Som du måske allerede har set, så har Niels lagt små indslag op på Facebook, hvor han forklarer hvad der sker med banerne lige nu. Hvis du ikke har set det endnu kan du klikke på linket nedenfor og se med.
Link her

Går du og overvejer E20 medlemsskab? 
E20 giver dig mulighed for at spille gratis på følgende baner:
Blommenslyst – Fredericia – Lillebælt og Kaj Lykke
Prisen er kr. 495,- til og med 30. april derefter stiger prisen til kr. 695,-
Du tilmelder dig ved at ringe eller sende en mail til os i kontorets åbningstid som for uge 18 & 19 er:
Mandag til torsdag: 9:00 til 16:30. Fredag 9:00 til 14:00

Overvejer du Golfhæftet, så har de en kampagne, som løber indtil 3. maj, hvor du får en handske med i købet uden beregning. Prisen er kr. 450,-                  
Golfhæftet giver adgang til en reduceret greenfee, 50% i rabat, på udvalgte baner. Man kan bruge Golfhæftet 1 gang pr. bane.
Husk at købe golfhæftet husk os – klubben tjener en lille skilling.
 
Første turnering i år – hulspilsturnering
Med de seneste anbefalinger fra DGU bliver det nu muligt at igangsætte vores hulspilsturneringer. Her er der netop tale om, at man spiller i 2-bolde på individuelt aftalte tidspunkter, og scores kan registreres on-line, mens selve finalen med præmieoverrækkelse først er den 27. september.
Der er åbent for tilmelding på Golfbox til hulspilsturneringerne for henholdsvis damer og herrer. Deltagerne inddeles i grupper på 4-5 spillere efter handicap. Hver gruppe spiller et grundspil (alle mod alle), og herfra går de to bedste fra gruppen videre til kvartfinale og semifinale. Du kan læse mere om hulspilsturneringen på VGKs hjemmeside under fanen Medlemmer – Hulspil. Der skal være min. 16 deltagere, og der kan max. være 32 deltagere i hver turnering.
Skynd dig at tilmelde dig, for tilmelding slutter allerede den 1. maj kl. 18.00.