Corona
Vejen Golfklub efterlever de retningslinjer DGU & DIF har meddelt via deres pressemeddelelse.
Spil på banen:
Kan foregå i privat regi – klubturneringer, klub i klubben aflyses indtil videre frem til d. 26 marts.
DGU og DIF vurderer ikke, at smitterisikoen ved privat spil på banen er på et niveau, hvor der på nuværende tidspunkt er behov for en lukning.
Begge baner er derfor fortsat åben.
Gæster/greenfee er fortsat velkommen under de hygiejneforhold Sundhedsstyrelsen anviser – se billede længere nede.
Klubhuset:
Klubhus og øvrige indendørs faciliteter: Alle indendørs aktiviteter indstilles, så vidt det er muligt. Det betyder, at formandsmødet, udvalgsarbejde, klubber i klubben og andre aktiviteter aflyses indtil videre frem til d. 26 marts.
Klubhuset er indtil videre lukket indtil mandag d. 16 marts på nær området i forhallen. Restauranten vil fortsat tilbyde mad ud af huset.
Personale:
Kontoret er stort set lukket den næste uge. I det omfang det kan lade sig gøre vil kontoret arbejde hjemmefra.
Greenkeeperne vil fortsætte deres arbejde i klubben og er blevet orienteret om hvordan de skal forholde sig til generelle krav, anbefalinger og arbejdsmæssig adfærd.
Medlemmer:
Alle bedes respektere den hensigtsmæssige adfærds vejledning Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.
Vi holder os orienteret og opdateret.
Håndsprit:
Vi har forsøgt at fremskaffe håndsprit i alle tænkelige afkroge uden held.
Vi ønsker at have håndsprit stående i forhallen til afbenyttelse ved f.eks. check in ved probox standeren.
Har du noget tilovers eller kan fremskaffe det, så hører vi meget gerne fra dig på 61752050.
Læs hele pressemeddelelsen fra DGU her:
https://www.danskgolfunion.dk/artikel/coronavirus-generel-information-til-de-danske-golfklubber
Forårsklargøring af VGK
Forårsklargøring er fastlagt til fredag d. 27 marts kl. 08.30 – 13.00
Vi holder fast i dagen for nuværende og vurderer løbende om dagen skal udskydes eller aflyses helt.