Mange af os har gennem årene balanceret på skrænten for at finde vores egen eller vores medspillers bold, som er trillet ud over kanten.
Den stejle skrænt har gennem årene været farlig at færdes på, og flere af vores medlemmer og gæster er kommet galt afsted.
Derfor har bestyrelsen besluttet, at skrænten skal jævnes delvist ud. Der bliver anlagt en let skrånende fairway, som man kan køre på og spille fra uden risiko for at komme galt afsted.
Teestedet bliver midlertidigt flyttet frem foran skrænten, indtil du igen kan færdes på det planerede areal.
Når arealet er klar til, at man kan færdes på det, vil teestedet blive rykket tilbage.
Første del af arbejdet på hul 4 er udført mellem jul og nytår. Der skal lyde en stor tak til Brian fra Frisesdahl samt Henning Fjord for indsatsen.
Den sidste del af projektet igangsættes, så snart vejret tillader det.
Bestyrelsen