Home Vejen og Vejen Golfklub inviterer alle til en hyggelig søndag i juni. Hør også Vejen Garden for fuld udblæsning!

Drømmer du om at komme i gang med golfsporten?
Så er der nu en oplagt mulighed til at prøve kræfter med greens, fairway, putter, kølle, handicap, birdies, eagles osv. Og samtidig have en aktiv familiedag sammen.

Det er når Vejen Golfklub i samarbejde med Home Vejen inviterer hele familien til en hyggelig dag søndag d. 15. juni 2025 kl. 10.00-15.00.

Hele dagen kan du få en introduktion til golf, hvor klubbens medlemmer og træner hjælper både nybegyndere og mere erfarne spillere godt i gang.

For børnene er der sjove aktiviteter, som hoppeborg, rundboldgolf… og naturligvis skal børnene også prøve at spille golf.

”Golf er en af de sportsgrene, hvor hele familien kan spille på tværs af alder, køn, erfaring,” fortæller Svend Kiel Kristensen, indehaver af Home Vejen.

”Og så er det tilmed en sport, hvor kan du rent faktisk have en længere samtale med din teenager uden nødvendigvis at blive forstyrret af smartphones og andet,” tilføjer Svend med et smil.

I Vejen Golfklub handler det ikke kun om golf, slår han fast.
”Det handler om at være sammen, skabe gode minder og have det sjovt.”

På dagen har Cafe No. 19 tændt grillen, hvor der kan købes pølser mm. På terrassen ved klubhuset bliver der serveret is, kaffe og hjemmebag, og mange tager sig tid til bare at sidde og nyde udsigten over banerne og fællesskabet.

Svend fortæller om hans og hustruen Britts engagement og motivation bag, at Home Vejen støtter Vejen Golfklub – og i øvrigt mange andre aktiviteter og foreninger i Vejen kommune:

”Grundlæggende vil vi gerne styrke fællesskabet og sammenholdet gennem sport og aktivitet,” lyder det fra det lokale Home-par, som blandt andet også står bag børnestafetten ’Stafet for livet’.

Det bliver en festlig dag, hvor også Vejen Garden kommer og spiller. Vi glæder os til at se så mange som overhovedet muligt.

Program

Kl. 10.00-15.00
Åbning på driving range
Hoppeborg
Spil 9-huls banen
Rundvisning
Salg af is, kage, drikkevarer mm. på driving range

Kl. 10.30-11.00
Rundboldgolf ved hul 1 på Akademibanen

Kl. 11.00           
Puttekonkurrence ved klubhuset  – vind et prøvemedlemskab

Kl. 11.30-15.00
Grill ved Cafe No. 19

Kl. 12.30-13.00
Koncert med Vejen Garden ved driving range (driving range er lukket i tidsrummet)

Kl. 13.15           
Puttekonkurrence ved klubhuset – vind et prøvemedlemskab

Kl. 14.00-14.30
Rundboldgolf ved hul 1 på Akademibanen

Kl. 15.00           
Tak for en festlig dag i Vejen Golfklub

 

Ret til ændringer forbeholdes.

Home Familiedag
Vejen Garden