Uge 5 2020

  • Uge 5 2020

    Sydjysk Open – 57 pladser tilbage

    Det går rigtig stærkt med tilmeldingerne til Sydjysk Open 2020. Så hvis du overvejer, om du skal med i år, så skal du nok ikke vente for længe. Der er lige nu 279 tilmeldte, og vi kan max være 336 deltagere, så altså 57 pladser tilbage.

    I januar er der tilmeldt mere end 60 deltagere, så de sidste pladser kan sagtens være væk, inden vi når til sidste tilmelding den 24. maj 2020.

    Sydjysk Open er Danmarks største amatørturnering, der afvikles i dagene 20. til 22. juni på banerne i Ribe Golf Klub, Kaj Lykke Golfklub og Vejen Golfklub.
    Turneringen afvikles i år for 14. gang, Der spilles golf i fire rækker over tre dage med fine dagspræmier, birdiepræmier og nærmest flaget-præmier på flere huller, samt gennemgående præmier. Der er præmier for en samlet værdi af over 100.000 kr. Det hele sluttes af med en kæmpe festaften i Ribe, hvor der er mad og drikke ad libitum, musik og dans, krydret med præmieoverrækkelse til de 10 gennemgående vindere i hver af de 4 rækker samt en række sponserede klappepræmier.

    Du kan læse mere om turneringen i de trykte foldere, der står i forhallen i klubhuset, eller du kan læse mere på hjemmesiden – under åbne turneringer

    Comments are closed.