Uge 5 2019

  • Uge 5 2019

    Banestatus

    Rigtig godt nytår fra greenkeeperne.
    Johnny – Per og Anne Mette er sendt hjem i 8 uger. De starter alle op igen den 4 marts.
    Maskinparken er stort set klargjort til den kommende sæson, alle klippeled er slebet og skal hentes hjem fra Hedensted i næste uge.
    Der arbejdes med planlægning af den kommende sæson. Grønt regnskab – indkøb af gødning – indkøb af kemi – indkøb af alt andet udstyr m.m.
    Og endelig indkøb af nye maskiner. Der er indtil videre indgået aftale med Brd. Lindholm, med en ny Baronees fairwayklipper. Den skal afløse vores 11 år gamle Jacobsen 305.
    Svend er stadig på muldvarp jagt og med gode resultater.

    Mvh Baneinspirationsudvalget

    Sydjysk Open
    Kære golfere
    Årets store begivenhed nærmer sig – nemlig Sydjysk Open turneringen, som kører over 3 dage fra 20. til 22. juni.
    Da vi gerne vil opnå max. deltagelse på 336 spillere, har vi tænkt nye tanker omkring markedsføringen.
    Der er oprettet en Facebook Side, som hedder Sydjysk Open – Danmarks største amatørturnering. Her vil der løbende blive bragt relevant information.
    Hjælp os med at udbrede kendskabet til Sydjysk Open! Det kan I gøre ved at finde siden og give den et Like, så I følger siden. Når vi lægger nye opslag ind på siden, må I gerne dele dem med jeres venner – og har I golfbekendte i andre dele af landet, må I gerne tagge dem i en kommentar med et spørgsmål “Vil I med?” eller hvad I nu kan finde på.

    Administratorerne på FB siden Sydjysk Open sørger selv for at dele på klubsider og i golfrelaterede grupper.

    Tak for hjælpen
    Bente Ølholm og Rigmor Grøn

    Golfhæfte kampagne 24.01. – 28.02
    Vi er nu inde i et nyt år – og vi ser alle frem til en ny dejlig varm golfsæson. Men vi skal lige igennem yderligere et par vintermånder inden tophuen kan skiftes ud med kasketten.
    Vil du have inspiration og teste ny udrustning inden sæsonen starter, er det en god idé at besøge Dansk Golfshow i Herning den 22 – 24 februar. Lige nu kan du få entrébilletten gratis ved at købe Golfhæftet 2019. Har du ikke mulighed til at besøge messen, kan du vælge at få Golfhæftet PLUS med i købet i stedet.
    Golfhæftet gælder på over 950 baner i 13 lande – ét besøg på hver bane til halv greenfee/år.
    Med Golfhæftet PLUS kan du spille flere gange til halv greenfee på udvalgte baner og tider.
    Golfhæftet køber du her hos os i klubben og det koster 450 kr inkl. gaven du vælger. Du får altså en billet til Dansk Golfshow i Herning eller Golfhæftet PLUS med i købet.

    Kig ind i klubben og køb dit Golfhæftet her – så støtter du samtidig klubben.

     

    Comments are closed.