Uge 40(2)

  • Uge 40(2)

    Nyt ansigt på kontoret
    Lone Tøstesen er i dag startet i virksomhedspraktik hos os på kontoret.
    Lone vil være på kontoret 3 formiddage om ugen, så kig ind og hils på Lone.

    Midlertidig lokalregel
    Vi har indført en midlertidig lokalregel med oplæg på klippede arealer for at skåne banen – se opslag i klubhuset

    Hvad er et godt klubliv for dig?
    Fredag d. 11. oktober spiller vi en hyggeturnering, hvor alle medlemmer uanset type er inviteret. Det koster kun 20 kr, som går til præmier. Bagefter spiser vi karbonader m/tilbehør for 80 kr, der afregnes direkte med Cafeen.

    Har du ideer eller forslag til hvilke aktiviteter, vi kan lave i klubudvalget her henover vinteren, så mød op og fortæl os om det.

    Kontakt endelig formand for Klubudvalget, Kurt Carlsen,ved spørgsmål –
    Tlf. 29713221

    Mvh
    Klubudvalget

    Seniorklubbens afslutningsturnering
    Vejen Golfklubs Seniorklub afviklede sin afslutningsturnering den 24. september. 52 medlemmer tog turen til Royal Oak Golfklubs bane i Jels. Det blev en fin tur næsten uden nedbør og med en fantastisk buffet! Tak til Thorkilds vinhandel, som havde sponsoreret flotte præmier til de to individuelle rækkevindere Bruno Andreasen og John Andersen. Seniorklubben gav selv de sædvanlige præmier til de fem næste i hver række plus til holdrækkevinderne.
    Selvom turneringen kaldes en afslutningsturnering, er vi langt fra den reelle afslutning på sommersæsonen. Den slutter nemlig først samtidig med kalenderens sommertid.

    Vintersæsonen
    Tirsdag, den 29. oktober tager vi hul på vintersæsonen. Vi spiller hver tirsdag hele vinteren, kun tommetykt snelag holder os fra banen! Er du en mand over 55 år og medlem af Vejen Golfklub kan du blive medlem i Seniorklubben. Kom og oplev vores gode samvær. Bare mød frem en tirsdag morgen kl. 09.20.
    Du kan også se mere om os på VGK’s hjemmeside under menupunktet
    ”Klubben” / Klubber i klubben 

    Henrik Krebs Jensen
    Sekretær i Seniorklubben

    Comments are closed.