Uge 33 2019

  • Uge 33 2019

    Blæsende turnering 11.08
    Hellere blæst end regn, lyder det fra deltagerne i søndagens golfturnering i Vejen Golfklub. Med 106 deltagere havde udsigten til blæsevejr ikke holdt deltagerne hjemme, og med fine gevinster fra turneringens sponsor green2green var der virkelig også noget at kæmpe for.
    Undervejs havde green2green også sørget for, at man kunne styrke sig på en lille en til halsen og lidt chokolade.
    Efter endt golfrunde blev der også kræset for deltagerne med helstegt pattegris, som Martin havde tilberedt på bedste vis.
    Turneringen blev spillet i tre rækker, den ene som greensome og de to andre som mix greensome. Vinderne af de tre rækker blev:
    C-rækken: Kristoffer Frøge og Michael Sørensen – 41 point
    A-rækken: Lis og Åge Østergaard – 36 point
    B-rækken: Hanne Hjort og Peter Bisp Rasmussen – 37 point

    Klubmesterskaberne
    Du kan nu på golfbox tilmelde dig klubmesterskaberne, der spilles i dagene lørdag den 31. august og søndag den 1. september. Der spilles uden handicaptildeling i 13 forskellige rækker, dog skal der være fem tilmeldte i en række, for at den gennemføres. Der er en åben herre- og en åben damerække, hvor alle kan tilmelde sig, og det er her årets klubmestre kåres. De øvrige rækker er aldersinddelte, og vinderne her bliver klubmestre i de enkelte rækker. Nogle rækker spiller to runder om lørdagen og andre rækker kun én runde. De otte bedste fra hver række går videre til finalerunden om søndagen.

    Comments are closed.