Uge 27 2019

  • Uge 27 2019

    El-Hjørnet / Egtved Lyd & Billede
    Søndag den 30. juni var der varmet godt op til klubturnering med El-Hjørnet / Egtved Lyd & Billede som ny sponsor. Turneringen tiltrak 108 deltagere, hvilket er superflot. Sponsor havde sat alle sejl til, så der var en startpose til alle deltagere, en forfriskning på hul 13 og nogle rigtig flotte turneringspræmier til de bedste spillere i de fire rækker. Derudover var der også flotte præmier til ”nærmest hullet” på tre huller.
    Det var en fantastisk sommerdag, med dejlig varmt vejr – heldigvis også med nogle friske vindpust. Der var god stemning hele banen rundt, og festligt at se de orange firmabiler. Mange af spillerne præsterede nogle rigtig flotte scores, så det er en pæn flok, som nu skal spille op til et nyt handicap.

    Vindere og 2. plads i de fire rækker blev:
    A-rækken (Slagspil)
    1. Henning Tamberg, 66 netto
    2. René Rasmussen, 71 netto
    B-rækken
    1. Niels Schmidt, 40 point
    2. Ronnie Grunzig, 39 point
    C-rækken
    1. Egon Nielsen, 40 point
    2. Rigmor Grøn, 38 point
    D-rækken
    1. Merete Buchhave Jensen, 35 point
    2. Kirsten Engel Sørensen, 34 point

    Fra turneringsudvalget skal der lyde en stor tak til El-Hjørnet / Egtved Lyd & Billede for deres medvirken til en rigtig flot klubturnering.

    Åben Generationsturnering søndag d. 14. juli med gunstart kl. 9.00

    Vi gentager sidste års succes og inviterer til en hyggelig Best Ball turnering for to generationer. Vi er lidt large med generationsdefinitionen: mor, far, søn, datter, bedstefar, bedstemor, svigerdatter, svigersøn, barnebarn, nevø, niece osv. Og endelig er der også den mulighed, at du finder en medspiller uden for familien. Der skal blot være en aldersforskel til dig på 25 år. Max. hcp er 54, men intet krav om EGA handicap.

    Ved 60 eller flere deltagere, spiller vi i to rækker, ellers een samlet række.
    Best Ball betyder, at I spiller hver jeres bold, og den bedste score tæller for holdet.

    Turneringen har Vejen Golfklub som sponsor. Turneringsfee er 200 kr. pr. hold eller 150 kr. hvis den ene deltager på holdet er juniorspiller. Gæstespillere spiller til vores sommer-amok greenfee på 100 kr.
    Vi håber, at mange – både medlemmer og gæster – vil bruge en sommerdag til en god runde golf i hyggeligt selskab. Tilmelding på Golfbox senest d. 10. juli.

    Mvh
    Turneringsudvalget

    Comments are closed.