Uge 21 2019

  • Uge 21 2019

    Træning for hcp. 37+
    Alle medlemmer med handicap på 37 eller derover har mulighed for at deltage i gratis træning med Torben. Disse træninger foregår mandage fra 10.00-11.30 og tirsdage fra kl. 18.30 – 20.00 sammen med begynderne – kræver ikke tilmelding, du møder bare op på driving range. Benyt dig af denne super mulighed for at få noget ekstra træning
    Baneprojekt – hul 8
    Træerne på hjørnet af hul 8 er meget tætte, og fyrtræer og buske gror voldsomt. Mange spillere prøver hver dag at slå over dette hjørne, og mister derved sin bold. Desværre er det ufremkommeligt, og det er tidskrævende at lede efter sine bolde, og det forringer spille oplevelsen.
    Baneinspirationsudvalget har derfor besluttet, at der skal tyndes gevaldigt ud i træerne, og flere af de eksisterende træer vil blive fældet. De tilbageværende træer vil blive stammet op således, at man kan færdes og finde sine bolde.
    Alle rødder fra fældede træer vil blive gravet op, og alle fældede træer vil blive hakket til flis, og strøet ud i bunden af området. Området i kanten af træerne som er markeret med rødt vil blive eftersået med græs.
    Projektet vil blive effektueret via frivillig hjælp således, at greenkeeperne kan fokusere på den generelle banepleje.
    Projektet vil blive udført fredag den 24. Maj fra klokken 13.00.
    Vi planlægger ligeledes nogle aktiviteter på hul 16,12 og 10 hvor der skal ryddes op i træer og buskads. Dette vil blive informeret om og effektuereret senere på sæsonen.

    Med venlig hilsen Baneinspirationsudvalget

    Demodag fredag den 24. 05 kl. 14-17
    Vi får besøg fra Cobra og Golfexperten.
    Der vil blive præsenteret udstyr fra Cobra og fra Callaway nede på driving range.
    Tidsbestilling til opmåling kan kun ske til Golfexperten i Kolding på 74440203.
    Alle er velkommen, vi håber at vi får en super god dag.
    Med venlig hilsen
    Henrik Nissen – Golfexperten

    Sidste tilmelding til Sydjysk Open
    Så er det ved at være sidste chance, hvis du skal være med til at spille Sydjysk Open. Turneringen har pt. samlet 288 deltagere fra 67 forskellige klubber, så der er rig mulighed for at møde nye golfvenner. Turneringen spilles over 3 dage den 20.-22. juni på banerne i Ribe Golf Klub, Kaj Lykke Golfklub og Vejen Golfklub – vi mangler flere deltagere fra Vejen Golfklub, så kom frisk. Sidste tilmelding er søndag den 26. maj.

    Pinseturneringer med ny sponsor
    Pinsen nærmer sig med hastige skridt, og dermed også vores populære pinseturneringer. Søndag den 9. Juni er der holdturnering (bestball) for de morgenfriske med flaghejsning kl. 5.30 og gunstart kl. 6.00. Her plejer der at være mange deltagere.
    Har du mod på mere golf, så er der en single-turnering om eftermiddagen, så du har her muligheden for at spille 36 hullers golf på samme dag. Single-turneringen om eftermiddagen har tidligere været forbeholdt deltagerne fra morgenturneringen, men i år har vi valgt at lave 2 rækker – én for deltagere fra morgenturneringen og én for dem, der ikke kan komme op så tidligt og/eller kun ønsker at spille 18 huller.
    Vi har fået ny sponsor i år til begge turneringer – nemlig Golfexperten, – og de har lovet at stille med et flot præmiebord – vi glæder os allerede.
    Bemærk at du kan tilmelde dig morgenturneringen enten som et helt hold af 4 personer eller som enkeltperson, og sidste tilmelding til begge turneringer er tirsdag den 4. juni.

    Regionsgolf
    Alle vores hold i Regionsgolf er kommet godt i gang. Nogen med flere sejre end andre :-), I kan følge deres resultater via dette link – https://www.vejengolfklub.dk/medlemmer/regionsgolf/

    Comments are closed.