Vindere af Pinseturneringen
Kjeld og Malene fra Cafe Vejen Golfklub var sammen med protræner Torben Kastbjerg turneringens sponsorer.
Det vindende hold i formiddagens holdspil:
Peder Lunde, Gitte Lunde, Jan Vestergaard og René Fryland.
Endvidere var det Yrsa Jacobsen, som vandt et Golfhæftet Plus for nærmest flaget på hul 13, med flotte 7 cm.
Der skal endvidere lyde en stor tak til protræner Torben Kastbjerg for den udleverede Voucher på 100 kr. til alle deltagere, et tilskud til en træningslektion – og til Malene og Kjeld som trak lod blandt alle om 2 poloer, som de har fået lavet med Vejen Golfklubs logo på – rigtig flot og tusind tak for det.

Eftermiddagens singelturnering:
Vinder for D-rækken Jonas Lovén, vinder fra C-rækken René Fryland og vinder fra B-rækken Frederik Petersen.
Billeder kan ses på hjemmesiden – klik her

Reserver din jubilæumsbog nu
Selvfølgelig skal de første 25 år for Vejen Golfklub også dokumenteres. Det bliver de i en rigtig fin jubilæumsbog, hvortil vi allerede er langt fremme med indsamling af materiale og minder fra golfklubbens etablering og til i dag.
Der er tale om en indbundet bog på cirka 60 sider i formatet 21 x 21 cm med tekst og billeder, altså absolut en bog, man bør gemme i sin reol efter læsning. Vi har fået en fornuftig pris på opsætning og tryk, og v kan derfor sælge bogen for 100 kr.
Bogen trykkes dog i et begrænset oplag, så hvis du vil sikre dig et eksemplar er det en god idé allerede nu at reserve – se hvordan her

Kommende klubturneringer
Pink Cup og mænd, der støtter brysterne spilles Grundlovsdag, tirsdag den 5. juni, med gunstart kl. 8.30 – kom og støt en god sag. Sidste tilmelding er torsdag den 31. maj.

Profil Optik – Vejen er næste klubturnering, og den spilles søndag den 10. juni – også med gunstart kl. 8.30. Her er sidste tilmelding onsdag den 6. juni.

For begge turneringer gælder, at der kan optjenes Abacus Cup ranglistepoint. De fem spillere, der efter jubilæumsturneringen i august har flest point i deres hcp-gruppe, udgør Vejen Golfklubs Abacus Cup hold og går videre til landsdelsfinalen. På turneringsudvalgets opslagstavle hænger en liste med de spillere, der pt. har flest ranglistepoint.

Sydjysk Open
På torsdag den 24. maj er der sidste tilmelding til Sydjysk Open 2018, som spilles over tre dage den 21.-23. juni i Kaj Lykke Golfklub, Ribe Golf Klub og Vejen Golfklub.