Gratis træning for medlemmer
Klubben har i år ændret aftalen med Andrew så der tilbydes træningslektioner til medlemmerne ganske gratis.

 Datoer der er fastlagt:

onsdag den 30.04 kl. 10.00 – 11.00
søndag den 04. maj kl. 09.00 – 10.00
onsdag den 14. maj kl. 10.00-11.00
lørdag den 17. maj kl. 09.00 – 10.00
onsdag den 28. maj kl. 10.00 – 11.00
søndag den 01. juni kl. 09.00 – 10.00
onsdag den 11. juni kl. 10.00 – 11.00
lørdag den 21. juni kl. 09.00-10.00
onsdag den 25. juni kl. 10.00-11.00

Det eneste du skal gøre er at møde op. Det er fællestræning, så du kan ikke forvente et personligt tilrettelagt træningsforløb. Du må deltage så mange gange du har lyst.

Banestatus
Græsset gror. Vi klipper fairways to gange om ugen nu, det samme med teesteder og forgreens.

Greens lider igen i år af en masse stankelbenslarver som laver ”huller” og æder græsrødderne. Men til forskel fra sidste år, hvor de også hærgede, så er græsset i så meget vækst at det meget hurtigere vil lukke sammen og dermed få magten over larverne. Der vandes om natten for at holde en god vækst.

Vi vil forsøge at optimere både vertikal skæring og topdress. I morgen onsdag (den 30-04)påbegynder vi sprøjtning af ukrudt. Vi har stadig en kvote som vi må bruge på lovlig vis. Men også dette middel bliver forbudt fra i år. Derfor vil vi over så meget om muligt, stadig inden for de angivne mængder. Det betyder at vi vil forsøge og få renset alle greens og teesteder for ukrudt og resten af mængden på fairways. Det bliver naturligvis plet sprøjtning, men samlet gir tilladelsen lov til ca. 5 ha.

Onsdag den 07. maj er der bunkerdag – så har du lyst til at give en hånd med så mød op kl. 07.30

Planen for gården er på plads og i løbet af næste uge kommer der planter i sponsoreret af Blomsterstedet.

Området ved teested 5, som til manges undren har været gravet op i lang tid, bliver også færdiggjort. Der bliver lavet en slags vold op mod green 4 og ved indgangen til green 5 – et service område hvor både bænk, bold vasker, trolleys osv kan være. Arbejdet blev bremset lidt da gravemaskinen gik i stykker.

Området ved hul 11 – 16 hvor der er lavet dræn bliver nu eftersået.

Med venlig hilsen Niels Kamp Brincker

Gratis spil på Pay & Play hele uge 18
Husk det er gratis at spille på Pay & Play banen hele uge 18 – alle er velkommen.