Husk at købe E20 inden 1. maj
Sidste chance for at købe E20 til 495 kr. er tirsdag den 30. april, herefter stiger prisen til 695 kr.
Kontakt kontoret eller send os en mail, så klarer vi det den vej.

Hærvejsgolf
Hærvejsgolf er en mulighed for at møde andre golfspillere i Vejen Golfklub, der ønsker at spille 9 huller på akademibanen.
Der spilles på følgende tidspunkter: fredag kl. 16.00, lørdag kl. 09.00 og lørdag kl. 13.00
Vil du med, så bare mød op ved Tee 1 på akademibanen med dit scorekort senest 10 min. før start. Hvis der kommer mange, så laver I selv hold og sørger for at bytte scorekort. Hvis man er den eneste, må man vælge om man vil gå en runde med sig selv 😊
Banen er ikke lukket, og der skal selvfølgelig tages hensyn til evt. andre spillere.

Turnering med Profil Optik – Vejen
Næste klubturnering er søndag den 12. maj med gunstart kl. 8.30. Anne og Finn Heiredal fra Profil Optik i Vejen kommer med fine præmier til de dygtige (og heldige) vindere af turneringen.
Vi har i år valgt, at A-rækken udvides til at dække hcp op til 18,4, og her spilles der som altid slagspil. B-rækken går fra hcp. 18,5 – 26,4, C-rækken fra 26,5 – 36, og D-rækken fra 37 – 54, og her spiller alle tre rækker stableford. Desuden tilbydes en juniorrække. Det er dog stadig en betingelse, at der er mindst 6 tilmeldte i en række for at den gennemføres.
Sidste tilmelding er onsdag den 8. maj på Golfbox.

Dame hulspilsturnering
Vi mangler stadig fem tilmeldinger til dame hulspilsturneringen, for at den kan gennemføres. Der skal som minimum være 16 deltagere, og i skrivende stund er der 11 tilmeldte spillere. Sidste tilmelding er onsdag den 1. maj på Golfbox.

Hjælp juniorerne
Juniorudvalget er på udkig efter et køleskab til juniorrummet. Hvis der er nogle som har et godt brugt køleskab stående, og som vil donerer den til juniorerne, tages den imod med kyshånd. Venligst kontakt Anette på kontoret.