Forårsklargøring 15. marts
Som tidligere annonceret afholder vi forårsklargøring lørdag den 15. marts kl. 09.00
Der er pt. kun 4 der har tilmeldt sig – vi kunne rigtig godt bruge mange flere hænder.
Herunder er der en oversigt på mulige opgaver på dagen:

  • skilte og markeringspæle på banen skal vaskes
  • grene i området, hvor der er brugt busk rydder, skal fjernes
  • evt. ordne bunkers
  • udenoms arealer ved klubhus og terrasse rengøres for ukrudt m.m.
  • tagrender renses
  • vinduer vaskes/pudses
  • hovedrengøring inde i klubhus, toiletter
  • toilethus ude på banen

Det hele selvfølgelig krydret med socialt samvær og hygge.
Vi håber rigtig meget at du kan afse nogle timer på at hjælpe med at vores klub bliver gjort sæson klar.

Venligst tilmeld dig på kontoret, så vi har et overblik på antal hjælpere og for at Martin ved hvor mange der skal have lidt “brændstof” fra ham.
Vi håber at se dig.

Caféen åbner…
Martin og Bettina er ved at være klar til at lukke op, og de glæder sig rigtig meget til en ny sæson.
Allerede fra kommende søndag lukkes dørene op – Martin vil kunne servicere medlemmer og gæster på søndag fra 12.00 – 17.00
Og det er ligesom startskuddet – åben alle dage, med undtagelse af mandage ,hvor der er lukket. Se åbningstider på Vejen Gourmets hjemmeside:
http://www.vejen-gourmet.dk/

Torsdagsherrer 2014
Så er Torsdagsherrerne klar til sæsonen 2014.
Vi starter op torsdag d. 27. marts kl. 15:00 og 17:00.
Er du mand, medlem af Vejen Golfklub og er fyldt 18 år, så kan du for kr. 200,- blive medlem af Torsdagsherrerne i Vejen Golfklub.
Kom hver torsdag og spil enten 18 eller 9 hullers golf. Efter spillet afslutter vi med fællesspisning og præmieoverrækkelse.
Torsdag d. 27. marts er der ca. kl. 19.00 lidt informationer om den kommende sæson.
Yderligere information om klubben, kan findes på: www.vejengolfklub.dk/klubben/sections/torsdagsherrer/
Mvh
Vejen Golfklubs Torsdagsherrer