Greenkeepernes Skræk turnering d. 12.08

Greenkeepernes Skræk turnering d. 12.08
En sjov og anderledes dag, hvor alle deltagerne tog godt imod udfordringerne på de 12 helt specielle huller, som greenkeeperne havde forberedt til turneringen.
Der var indbygget forhindringer undervejs, f.eks. paller, gødningsvogn, vandslanger og sprinkler. Andre huller blev spillet på tværs af banen, hvor der var lavet nogle helt spektakulære korte huller med hulpræmier. Der var længste drive på hul 17, som skulle spilles med putter. Hul 12 var der gået Sahara i, så vi skulle igennem alle 3 bunkers. Der var højt humør, gode grin og sjove episoder undervejs.

Der blev spillet slagspil individuelt i 3 rækker, og 1.pladserne blev vundet af:
A: Niels Schmidt 64 slag
B: Henrik Thygesen 67 slag
C: Anna Marie Jensen 74 slag
De gik hver især hjem med en oksemørbrad og en god flaske vin.

Holdspillet blev spillet med pink bold, som alle skulle skiftes til at spille med. Derudover blev resultatet opgjort af de 2 højeste scorer på hvert hul (max. 13 slag pr. hul) samt en slutbonus på 20 points for at få bolden med ind.

Vinderne, som opnåede 220 points var: Børge Lund, Ronnie Grünzig, Edith Sloth og Inga Schultz, som blev begavet med et sæt stigegolf til hver, skænket af Flemming Roed.

Sponsorerne i øvrigt i tilfældig orden: Muchbetter Golf, Semenco, Graulund Huse, Acacia Blomster, Greenkeeperne, Røgeriet Egtved, Toyota Louis Lund, Nørregaards Biler, Circle K Egtved, Den lille Klinik, Matas, Centersalonen og Butik 112 i Egtved samt Vejen Golfklub.

”Psykologhjælpen” havde doneret nogle trøstepræmier, der blev brugt, da der skulle lodtrækning til om 3. pladsen i C-rækken – og så var der da også lige en herrespiller, som brugte 5 slag på at komme forbi en dame-tee. Muchbetter Golf var den glade giver af en hel kasse bolde, som blev givet i flidspræmie til den, der havde gennemført runden i flest slag.

En fantastisk dag og en mindeværdig afslutning på de mange vellykkede jubilæumsturneringer, som er afviklet over den seneste uges tid.

Rigmor Grøn

Greenkeepernes Skræk Turnering D. 12.08

Flickr Album Gallery Powered By: Weblizar