Lady Golf jubilæumsturnering 07.08

Åben dameturnering tirsdag den 07. august

Tirsdag sidst på dagen samledes 73 friske dame-golfere til en fantastisk runde golf på Vejen Golfklubs bane, der stadig har lidt grønt græs på de vigtigste steder. De fleste spillere var fra Vejen Golfklub, men 18 gæster fra otte andre golfklubber havde også taget turen til Læborg.
Måske var det de fine gevinster fra Belle Amie i Vejen, der trak. I hvert fald var der mange glade vindere, der kunne gå hjem med både blomster og gavekort.

På billedet ses indehaver af Belle Amie, Hanne Kopp Paulsen, sammen med de tre vindere af 1. pladser i turneringen: Kirsten Frederiksen vandt A-rækken med 37 point, Karina Schelde Hansen vandt B-rækken med 41 point, og Ruth Rasmussen vandt C-rækken med 40 point.