18 hullers banen

Vejen Golfklubs 18 hullers bane er beliggende i et naturskønt område, med naturlige forhindringer i skov og sø områder. Det kuperede terræn, giver en imponerende udsigt over den smukke afvekslende natur. Banen er med sit kuperede terræn præget af et sydlandsk udtryk, med de højt beliggende teesteder, samt store terrængreens, som skaber en udfordring for både lav og høj handicapspilleren.  

Ved spil i Vejen Golfklub kan der uden varsel i weekender og på helligdage forekomme sammenlægning af 2 grupper/bolde til 4-mands grupper/bolde.
4-mands-grupper/bolde har fortrin i weekender.

Akademibanen

Vejen Golfklub har en meget velbeliggende Akademibane, som har en DGU-ratning.
Banen har 9 udfordrende huller med kuperede greens, fairwaybunkere, græsbunkere,
søer, vandløb og bevoksning.

Akademibanen ligger rundt om vores Driving Range, som er på 300 meter.
Akademibanen har en længde på 2406 meter fra gul tee, 2089 meter fra rød tee, 1974 meter fra blå tee og 1597 meter fra sort tee.
Akademibanen har sin egen indspils- og puttinggreen – og tre træningsbunkers i forskellige dybder.

Banen fungerer også som Pay & Play bane, og er helt sikkert et besøg værd.

Pay & Play banen

Vores Akademibane benyttes som Pay & Play bane og har 9 huller.

Yderligere faciliteter:

Moderne klubhus med omklædning og bad
Hyggelig og lys café. Gode og spændende retter. (åben 15. marts til 15. oktober)
Driving Range, 18-huls putting-green
Øvelsesbunker, Indspilsgreen
Automater med kolde og varme drikke og fadølsautomat, når Caféen er lukket
Tidsbestilling på 18 hullers banen
Softspikes er påbudt