Sponsorer

Vejen Golfklub er, i lighed med de fleste andre golfklubber i landet, meget afhængige af byens og egnens velvillige indstilling til klubben.
Vejen Golfklub er derfor også overordentlig taknemmlig for den store opbakning klubben altid har fået blandt områdets virksomheder og forretninger.
Uden deres støtte og opbakning i form af sponsorater o.l. vil Vejen Golfklub kun vanskeligt kunne eksistere.
Vejen Golfklub tilbyder byens og egnens erhvervsdrivende forskellige former for sponsorater, bl.a.:

  • flag på puttinggreen ved klubhuset og flag på puttinggreen ved driving range
  • hulsponsorater, teestedsskilte, next-tee skilte, bænke samt affaldskurve på 18 hullers banen. Alle forsynet med firmanavn/logo
  • hulsponsorater, teestedsskilte, next-tee skilte og affaldskurve på vores 9 hullers Akademibane. Alle forsynet med firmanavn/logo
  • reklamer på scorekort
  • annoncer i vort klubblad Udspil, der udkommer 4 gange om året, og som postomdeles til medlemmers husstandsadresse, til nogle af landets øvrige golfklubber og til sponsorerne
  • turneringssponsorater i form af præmier til vore klubturneringer, hvortil en repræsentant for sponsor kan komme til stede og forestå præmieoverrækkelsen. De enkelte turneringer bærer sponsors navn, og klubben stiller sponsorflagstang til rådighed.
  • kontantstøtte eller finansiering af golfbolde med firmalogo til gavn for elite- og juniorarbejdet

Med 950 medlemmer og årligt besøg af over 4.500 gæstespillere spilles der omkring 28.000 runder pr. år, så synsindtrykkene og dermed reklameværdien er åbenbar.

Sponsorerne støtter Vejen Golfklub. Husk at støtte klubbens sponsorer.